Tilfredse kunders historie i PR

Grønbech hjælper Brunata med at få kundecases ud at spadsere i fagblade og lokale medier. Brunata har i mange år brugt tilfredse kunders historier på web, i markedsføring og i salgsarbejdet.

Ikast Andelsboligforening er en af de kunder hos Brunata, som har opnået store besparelser med de nye fugtalarmer, der giver besked, hvis fugtniveauet i en af foreningens lejligheder over en periode ligger faretruende højt. Derved kan foreningen tage fat og rette op på problemerne, før den står med en fugtskadet lejlighed, som det måske koster flere hundrede tusind kroner at renovere. Både i kundecasen og i PR-materialet kommer kunden til orde og fortæller, hvilken værdi Brunatas løsning repræsenterer – i kroner sparet og i muligheden for bedre beboerservice.

Resultater

Historien om Ikast Andelsboligforening blev bragt i ti forskellige medier. Andre kundecases er også anvendt i pressekontakten med succes. Fx hvordan en stor ejerforening i Vestsjælland har skåret flere mio. liter vand af det årlige forbrug med Brunatas system til individuel måling af vandforbrug. Og hvordan Brunatas fjernaflæsningssystem hjælper et nordjysk boligselskab af med det administrative bøvl, så selskabet kan koncentrere sig om bedre boliger.